Åbningsdag i Hytten: Nyt klubhus – samme gode stemning

Nu er ventetiden forbi. Søndag slår vi dørene op til den nye udgave af Hytten.

Mange venskaber er opstået i Hytten, der er blevet ladet op til kampe, fejret sejre, drukket gravøl og fortalt røverhistorier.

Hytten har været fast base for Brøndby-fans før og efter kampene på Brøndby Stadion. Sådan vil det stadigvæk være. Dog i ny indpakning – lidt tættere på stadion.

I efteråret tog vi som bekendt afsked med vores klubhus siden midten af 90’erne. En bygning, der frem til 1978 faktisk også fungerede som klubhus for Brøndbyernes IF. Nu begynder en ny æra i vores nye klubhus.

Vær med til åbningen af Hytten!

Vi slår dørene til vores nye klubhus op klokken 13, hvor de første 100 medlemmer bliver budt på en gratis burger med pulled pork og en fadøl, sodavand eller Somersby.

Før og efter kampen spiller nogle af de DJ’s, der tidligere har leveret den musikalske underholdning i Hytten ved særlige lejligheder.

Medlemmer af Brøndby Support kan desuden nyde godt af dobbelt-op på alle drikkevarer i Hytten i den første time efter dommerens slutfløjt.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten både før og efter kampen.

Grillen har som altid åbent, og er du ikke blandt de 100 første medlemmer, kan du købe både pulled pork-burgere og vores klassiske Hytte-burger helt frem til en time før kick-off.

Derudover har vi fået et par nye øl i hanerne. Læs mere om Hytten HER.

Vi glæder os til at se dig til åbningen af den nye Hytte!

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.
Søndag d. 2. august er der første hjemmebanekamp i slutsæsonen af 2026, hvor Brøndby IF skal spille mod Viborg FF i 2. spillerunde i Superligaen.…
Søndag den 9. august går turen til Horsens, hvor Brøndby IF skal spille den 3. spillerunde i Superligaen mod AC Horsens, med kampstart kl. 18:00. Du kan…

Menu