ROCKWOOL Fonden har offentliggjort en ny analyse af vold i forbindelse med Superligakampe.
Analysen viser, at der historisk har været flere rapporterede voldshændelser i kommuner på dage med Superligahjemmekampe, og at kampe med Brøndby og FCK skiller sig ud.
Det skal vi selvfølgelig forholde os til.
Vold hører ikke hjemme omkring vores kampe. De personer, der bruger fodbolden som anledning til vold og kriminalitet, skaber problemer for andre og for det store flertal, der bare vil følge deres hold.
Samtidig er der nogle vigtige nuancer i analysen, som bør med, når tallene nu bliver en del af den politiske debat.
Analysen bygger på kriminalitetsdata fra 2008 til og med 2023. Den finder i gennemsnit 22 procent mere rapporteret vold i en kommune på hjemmekampdage. I faktiske tal svarer det til omkring 0,6 ekstra voldshændelse pr. kamp.
Den ser på kriminalitet i hele kommunen på kampdage. Den kan derfor ikke fortælle, om hver enkelt hændelse er begået af en fodboldfan eller direkte i forbindelse med kampen.
Samtidig viser analysen, at den ekstra vold især er koncentreret blandt unge mænd, og at en stor del begås af personer, der allerede tidligere har været sigtet for kriminalitet.
Det er værd at hæfte sig ved.
For vi har igen og igen sagt det samme: Indsatsen skal målrettes de få, der skaber problemerne. De, der begår vold og anden kriminalitet, skal mødes med konsekvenser. Men løsningen må ikke være, at alle, der går til fodbold, automatisk bliver behandlet som en del af problemet.
Der er allerede kommet nye regler
Der er sket en del, siden det datagrundlag, ROCKWOOL-analysen bygger på, blev indsamlet.
I 2023 blev reglerne omkring fodbold ændret med blandt andet nye muligheder for karantæner, bortvisning og informationsdeling.
Og så sent som 1. marts i år trådte endnu en større lovændring i kraft med blandt andet strakskarantæner, større karantænezoner og skærpede sanktioner.
Den seneste lovændring ligger altså helt efter analysens datagrundlag. Og ændringerne fra 2023 nåede kun at gælde i en mindre del af den periode, analysen dækker.
Derfor kan analysen ikke fortælle os, om de nye regler virker.
Det bliver populistisk, hvis svaret på nye og opsigtsvækkende tal automatisk er endnu en lovændring.
Der er allerede gennemført markante ændringer af reglerne i både 2023 og 2026, og den seneste pakke har kun været gældende siden marts. Flere af tiltagene har endnu ikke haft reel mulighed for at vise, om de virker.
Fodbolden har ikke brug for endnu en omgang politisk markering. Den har brug for, at de nye regler får tid til at virke, at effekten bliver fulgt ordentligt, og at der samtidig investeres mere i det forebyggende arbejde.
Politiets egne tal giver også et billede
Rigspolitiet fører samtidig sin egen statistik over anholdelser, frihedsberøvelser, sigtelser og karantæner i forbindelse med fodboldkampe. Statistikken bygger på politikredsenes indberetninger til Den Nationale Fodbolddatabase.
Den måler noget andet end ROCKWOOLs analyse og kan derfor ikke sammenlignes én til én med den.
Ser man på den periode, hvor Rigspolitiets tal overlapper med ROCKWOOLs analyse, er der store udsving fra sæson til sæson. Der er ikke tale om en enkel og jævnt stigende udvikling i voldssigtelser.
Det samme gælder de nyeste tal. Det samlede antal sigtelser steg fra 2023/24 til 2024/25, men antallet af voldssigtelser var stort set uændret.
Politiets statistik giver heller ikke et fuldstændigt billede af al vold omkring fodbold. Den bygger på de hændelser, der bliver registreret og indberettet i forbindelse med fodboldkampe.
Derfor skal de tal heller ikke bruges som en sovepude.
Men de bør være en del af det samlede billede, når vi diskuterer, hvordan problemerne omkring dansk fodbold faktisk udvikler sig.
De første erfaringer er ikke det samme som en evaluering
Den nuværende justitsminister Nicolai Wammen har inviteret Divisionsforeningen og politiet til en snak om de første erfaringer med de nye tiltag.
Det giver god mening at samle de erfaringer, der allerede er.
Men reglerne fra den seneste pakke har kun været gældende siden marts.
Der har været begrænset tid og et begrænset antal kampe til at se effekten. Flere af de nye værktøjer vil først for alvor kunne vurderes, når de har været brugt i konkrete sager. Det gælder eksempelvis ordninger, der knytter karantæner til domme for grov vold eller anden kriminalitet.
De første erfaringer kan derfor være relevante.
Men de er ikke det samme som at vide, om pakken virker.
Det kræver tid.
Straf kan ikke stå alene
Det betyder ikke, at der bare skal ventes.
Tværtimod.
Der bør også investeres mere i det forebyggende arbejde.
Straf, karantæner og andre konsekvenser kan være nødvendige, når nogen går over stregen. Men straf sker, efter problemet er opstået. Hvis målet er færre voldsepisoder i fremtiden, skal vi også arbejde med det, der sker før.
Det kræver relationer til fanmiljøet, målrettet arbejde med de personer og grupper, hvor problemerne opstår, og et tæt samarbejde mellem klubber, politi, fanklubber og andre, der står omkring kampene uge efter uge.
Vi kommer ikke hele vejen ved kun at diskutere, hvor hårdt der skal straffes bagefter.
Fans skal med ved bordet
Derfor undrer det os også, hvis den første samtale om vejen videre kun bliver mellem ministeriet, politiet og Divisionsforeningen.
De skal selvfølgelig være der.
Men fanklubberne og fanmiljøet bør også have en naturlig plads ved bordet.
Danske Fodboldfans er en oplagt part, og vi stiller naturligvis også selv op.
Brøndby Support deltager allerede i det permanente dialogforum på området, hvor blandt andre politi, fodboldens organisationer, klubber og fanrepræsentanter mødes. Det er netop den slags struktur, der bør bruges, når nye erfaringer og mulige løsninger skal diskuteres.
Når der diskuteres karantæner, adgang til kampe, registrering, bevægelse omkring stadion og andre forhold, som direkte påvirker fans, giver det ikke mening at diskutere løsninger uden dem, der bliver ramt af dem.
Vi skal tage vold omkring fodbold alvorligt.
Men vi skal ikke begynde forfra, hver gang der kommer en ny minister eller nye tal.
Brug de redskaber, der allerede er vedtaget. Giv dem tid til at virke. Evaluer dem ordentligt. Investér mere i det forebyggende arbejde.
Og sørg for, at indsatsen rammer de få, der skaber problemerne – ikke det brede fanfællesskab.
