DFF seminar i Brøndby i denne weekend

I denne weekend afholder Danske Fodboldfans (DFF) deres årlige seminar, og i år foregår det i Brøndby, hvor både Hytten og loungerne på Brøndby Stadion lægger lokaler til.

(Hytten vil derfor IKKE være åben til lørdagens træningskamp)

“Det er DFFs opgave og formål, at være et talerør for de danske fodboldfans og arbejde for, at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.”

Vi ser frem til et spændende seminar med et program bestående af alt lige fra billetpriser over lovlig pyro til faninddragelse og dialog omkring højrisiko-kampe.

Lørdag aften uddeles DFF fanpriserne for 2024, og i en tid hvor der er mange negative overskrifter om Brøndbyfans glæder det os, at der er hele 5 Brøndbyfans nomineret til årets DFF Fanpriser:

Til “Årets særlige indsats” er Kasper Pedersbæk & Tor Scavenius nomineret for “løb for børns vilkår” samt Emil Schjøtt for at bryde tabuet om mænd mentale helbred og bruge kampdagen til at skabe rum for dialog. Og i kategorien “Årets medfan” er Tomas Faber nomineret for at træde til og hjælpe Brøndbyfans-Jylland, og vores egen kasserer og Hytte-ansvarlige Jette Bjergsted Schiewitz.

Vi hepper på jer!

Du kan se alle de nominerede her!

Både Brøndby Support og Fanafdelingen er medlemmer af DFF og støtter deres arbejde. Du kan som privatperson også være med til at bidrage via et DFF Støtte-medlemskab.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Det første kvinde-derby spilles lørdag på Brøndby Stadion. Hytten holder åbent både før og efter kampen.
Det er med stor sorg, at vi i dag har modtaget beskeden om, at Ole Bjur er gået bort i en alder af 57 år.
Trods mandagskamp, så tilbyder Brøndby Support selvfølgelig bustur - og du kan komme med på turen - både med eller uden kampbillet.

Menu