Udelukket fra derby-udebane – udelukket fra dialog!

Fælles udmelding fra Brøndby Support og FCKFC.

Onsdag eftermiddag kom der en pressemeddelelse fra Divisionsforeningen, hvor det bl.a. blev meddelt, at de to kommende derby-kampe i foråret skal spilles uden udebanetilskuere.

Vi står som fans noget overraskede tilbage ovenpå denne beslutning!

Et derby med fans fra begge hold er en essentiel del af rammen omkring Danmarks største fodboldkamp, og den ene del har man nu valgt at udelukke. Det skader ikke blot selve kampens atmosfære, men også det billede af dansk fodbold, som Divisionsforeningen og tv-selskaberne brander sig på.

Vi er selvfølgelig af den holdning, at fodbold skal være for alle, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og på ingen måde være rammen for vold og hærværk. Det kan og skal dog aldrig være flertallet, der må lide under et fåtals handlinger. Det har aldrig været gavnligt at uddele kollektive straffe, og det mener vi heller ikke gør sig gældende denne gang. Samtidig finder vi det bekymrende, at det er politiet, og ikke fodboldens egne instanser, der fælder dommen over de kommende to derby-kampe.

Vi er skuffede over, at denne beslutning er taget, uden nogen foregående dialog med os fans. Vi er bekendte med de problemer, der har været ved tidligere derbys, og vi har fuld forståelse for, at der skal gøres en indsats for at få fjernet denne slags uacceptable episoder. Af netop samme årsag, inviterede vi til dialog med politiet efter kampen i Brøndby i efteråret, men uden held. Det er vores klare overbevisning, at vi i fællesskab – fans, politi, Divisionsforeningen og klubber – skal hjælpes ad med at finde holdbare løsninger i stedet for kollektive sanktioner. Derfor opfordrer vi endnu gang til, at både politi og Divisionsforeningen tager vores opfordringer og input seriøst, så vi ikke skal have den her debat, når det igen er tilladt at have udebanefans til et derby.

Se den fælles udmelding fra Brøndby IF og FCK fra d. 23.02.2022 

Se den fælles udmelding fra Brøndby Support og FCKFC efter derbyet i Brøndby oktober 2021

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Det er med stor sorg, at vi i dag har modtaget beskeden om, at Ole Bjur er gået bort i en alder af 57 år.
Trods mandagskamp, så tilbyder Brøndby Support selvfølgelig bustur - og du kan komme med på turen - både med eller uden kampbillet.
Luk arbejdscomputeren og sæt kursen mod Brøndby! Mandag aften venter Silkeborg på Stadion, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.

Menu