Fødselsdag, live musik og lodtrækning i Hytten

På søndag møder drengene fra Vestegnen klubben fra Vestjylland. Samtidig fejrer Brøndby Support fødselsdag. Den er dog ikke rund, men skal da i den grad stadig markeres med “En forårsdag i Brøndby” og masser aktiviteter i Hytten.

Hytten åbner kl. 12.00, og den første time har vi Happy Hour med Fadøl og Somersby til en flad 20’er og sodavand for en 10’er (30 kr og 15 kr for ikke-medlemmer).

En fødselsdag skal være en festlig begivenhed, derfor har vi naturligvis sørget for musik på scenen både før og efter kampen. DJ Fuller sørger for at sætte stemningen og varme godt op inden kampen, mens Hubertus Band sørger for den gode stemning efter kampen. Både DJ Fuller og Hubertus Band er særdeles velkendte i Brøndbykredse. DJ Fuller har stået ved mikserpulten til flere kampe og fester i Hytten gennem årene end han og vi orker at tælle til. Hubertus Band har Jannick Utke i front, og der kan ikke være meget tvivl om Jannicks store blå-gule hjerte. Hubertus har i forskellige konstellationer spillet både i Hytten og andre Brøndby steder igennem årene.

Fordi det er fødselsdag har vi naturligvis også lodtrækning på klippekort, så husk at tage dem med og aflevere dem i baren inden lodtrækningen. Vi har lodtrækning både før og efter kampen, og der er naturligvis fede præmier i puljen. Før kampen er der lodtrækning på blandt andet bustur, merchandise pakke og billetter til Grøn koncert. Efter kampen topper vi op med en billet til Roskilde Festival. 

Kampen er samtidig gratis kamp for alle medlemmer af Brøndby Support. Du kan læse mere om hvordan du får din billet i denne artikel 

Programmet for dagen

Kl. 12.00: Hytten og Grillen åbner
Kl. 12.00: Happy hour (til kl. 12.00)
Kl. 13.00: DJ Fuller spiller på scenen (til kl. 15.15)
kl. 14.00: Lodtrækning på klippekort
Kl. 15.15: Hytten lukker og vi går på stadion
Kl. 16.00-18.00 KAMP
Kl. 18.00: Hubertus Band fyrer den af på scenen (til kl. 20.00)
Kl. 22.00: Hytten lukker 

Kom forbi og få stillet sulten i Grillen før og efter kampen
Grillen har som altid åbent før kampen, og her kan du bl.a. købe de super lækre pulled pork-burgere samt vores klassiske Hytte-burger, pølser og pommes frites.
— 

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.

Øget udvalg i Hytten
I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883 og Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og vand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.

Ekstra bar udendørs
Vi forventer mange gæster i den nye Hytte på søndag, så vi sætter en ekstra bar med 4 haner (Carlsberg og Tuborg Classic) op udendørs, så vi har 3 barer denne dag (indebar, Grillen og udebar).  

Musik og fødselsdags lodtrækning på scenen

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Det er med stor sorg, at vi i dag har modtaget beskeden om, at Ole Bjur er gået bort i en alder af 57 år.
Trods mandagskamp, så tilbyder Brøndby Support selvfølgelig bustur - og du kan komme med på turen - både med eller uden kampbillet.
Luk arbejdscomputeren og sæt kursen mod Brøndby! Mandag aften venter Silkeborg på Stadion, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.

Menu