Brøndbyfans vinder pris

Netværket Brøndbyfans mod Racisme har vundet spillerforeningens antiracistiske pris for 2009. Prisen blev overrakt ved spillerforeningens årlige afslutningsfest på Radisson hotellet i Århus i sidste uge.
Brøndbyfans mod Racisme startede tilbage i 2004, hvor der blev solgt t-shirts og uddelt postkort, med spillere, der udtalte sig mod racisme. Siden da er der blevet trykt klistermærker, arrangeret koncerter og meget andet.

– Da vi startede vores kampagne var situationen anderledes end i dag. Dengang var abelyde og racistiske sange mere udbredt end i dag. Og der var en del både i fanskaren og i klubben, der modarbejdede os. I dag er det kun en lille gruppe, der laver abelyde og der er ikke længere nogen der bakker dem op, siger en glad Louise Blond, der i mandags modtog prisen på vegne af gruppen.

Hun fremhæver det gode samarbejde gennem alle årene med Spillerforeningen, Brøndby Support og det internationale netværk FARE (Football Against Racism in Europe) som årsagen til kampagnens succes.
Fremtiden byder på endnu mere aktivitet fra de antriracistiske Brøndbyfans som dog nu har droppet navnet Brøndbyfans mod Racisme:

– Vi vil gerne ud over det med kun at være aktive på enkelte aktionsdage. Vi vil gerne være med til at skabe en positiv fankultur i Brøndby uden vold og racisme. Så til foråret laver vi nogle gratis udendørskoncerter ved Hytten i forbindelse med kampene. Det bliver med temaet Elsker Brøndby – Hader Racisme, forklarer Louise Blond

Antiracismeprisen var ikke den eneste der gik til Brøndby i år. Mia Brogaard, der har spillet i klubben de sidste 10 år, blev nemlig samtidig kåret til årets kvindelige fodboldspiller i Danmark. Derudover fik Duncan plads på årets hold.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag kl. 18.00 kommer AGF på besøg på Vilfort Park, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.
Brøndby Support roser Sønderjyske for at sænke billetpriserne til 150 kroner og bakke op om et prisloft for udebanefans. Efter forårets boykot i Haderslev er det et vigtigt skridt i kampen for fair billetpriser i dansk fodbold.
Kampen for fair billetpriser fortsætter. 180 kroner for en plads i udebaneafsnittet er et skridt i den forkerte retning, og derfor opfordrer Brøndby Support og Alpha alle medrejsende Brøndbyfans til at boykotte boderne i Odense på søndag.

Menu