Spilleaften med PlayStation og Wii

Tilbud til friske unge Brøndbyfans i alderen 13-17 år.
Fredag i efterårsferien, dvs. den 16. oktober, arrangerer ungdomsudvalget spilleaften i hytten, hvor du har mulighed for at tage en ven med. Dog skal mindst en af jer være medlem af Brøndby Support.

Brøndby Support stiller PlayStations samt Wii-konsoller til rådighed, og der vil derfor blive lavet turneringer i både FIFA og bowling. Der vil naturligvis være præmier til de bedste.

Arrangementet starter kl. 18 og da det kommer til at vare det meste aftenen samt natten, vil der både være mad og mulighed for overnatning.

I løbet af aftenen vil der være salg af sodavand, slik og lignende til rimelige priser.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til ungdom@bif-support.dk med navn samt telefonnummer på forældre/værge.

VI SES !
Hilsen Ungdomsudvalget.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag kl. 18.00 kommer AGF på besøg på Vilfort Park, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.
Brøndby Support roser Sønderjyske for at sænke billetpriserne til 150 kroner og bakke op om et prisloft for udebanefans. Efter forårets boykot i Haderslev er det et vigtigt skridt i kampen for fair billetpriser i dansk fodbold.
Kampen for fair billetpriser fortsætter. 180 kroner for en plads i udebaneafsnittet er et skridt i den forkerte retning, og derfor opfordrer Brøndby Support og Alpha alle medrejsende Brøndbyfans til at boykotte boderne i Odense på søndag.

Menu