Danmarks bedste fanklub runder 16 år

Søndag den 26. april fejrer Brøndby Support foreningens 16. års fødselsdag ved at invitere alle med smag for Brøndby IF til fest i Hytten, Brøndby Supports klubhus på Gammel Kirkevej 1. Festen starter klokken 14.00 og fortsætter senere på Brøndby Stadion hvor Brøndby IF møder OB i et ægte topopgør, der kan vise sig at blive afgørende for hvilke medaljer der kan hænges om halsen på sidste spilledag.

Brøndby Supports formand Claus Helgesen står i dag i spidsen for en forening der tæller mere end 10.000 medlemmer, og han forventer en helt igennem fantastisk dag for alle blå/gule fans. “Vi håber selvfølgelig at se rigtig mange til fødselsdagen, ikke så meget for at fejre Brøndby Support som for at få en god og festlig dag i godt blå/gult selskab. Og forhåbentlig ses vi også efterfølgende i Hytten til en sejrsfest, vi er i hvert fald klar til det”.

Fra dørene åbnes klokken 14.00 vil Hytten således danne rammen om en solid fest med underholdning for både store og små og rigeligt af både vådt og tørt til de tørstige og de sultne – og alle er naturligvis velkomne. Der er Happy Hour for medlemmer fra 14.15 til 15.15 og fra 15.00 til 15.45 vil Trio Himmelblå spille op med livemusik. Derefter er der den traditionelle lagkage til alle og hele vejen igennem vil de mindste blive underholdt af en ballonklovn og de ældre af en DJ.

Klokken 17.30 er det tid til topopgøret Brøndby IF – OB hvor mere end 20.000 tilskuere forventes at danne rammen om en fornøjelig fodboldfest, forhåbentlig resulterende i 3 point til Brøndby IF, hvorefter Hytten atter slår dørene op med DJ, vådt, tørt og højt humør til langt ud på aftenen. Og alle er velkomne, medlemmer som ikke-medlemmer, det samlende er en fælles svaghed for de blå og gule fra Vestegnen.

Dagens program

– 14.00 Hytten åbner
– 14.15 – 15.15 Happy hour for medlemmer
– 14.30 Formandens tale
– 15.00 – 15.45 Trio Himmelblå
– 15.45 Lagkage
– 14.15 – 17.00 Ballonklovn
– 14.00 – 17.00 DJ
– 19.30 – … DJ

Vi glæder os til at fejre dagen sammen med en masse feststemte Brøndbyfans!

Brøndby Supports historie

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag kl. 18.00 kommer AGF på besøg på Vilfort Park, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.
Brøndby Support roser Sønderjyske for at sænke billetpriserne til 150 kroner og bakke op om et prisloft for udebanefans. Efter forårets boykot i Haderslev er det et vigtigt skridt i kampen for fair billetpriser i dansk fodbold.
Kampen for fair billetpriser fortsætter. 180 kroner for en plads i udebaneafsnittet er et skridt i den forkerte retning, og derfor opfordrer Brøndby Support og Alpha alle medrejsende Brøndbyfans til at boykotte boderne i Odense på søndag.

Menu