Samarbejde med Groundhopping Tours om Europa-ture

Sideløbende med at vi krydser fingre for at UEFA igen åbner op for udebane-fans til de Europæiske kampe, har Brøndby Support og Groundhopping Tours startet et samarbejde for generelt at give flere Brøndbyfans mulighed for at komme på tur og støtte Brøndby IF på udebane i Europa.

Om Groundhopping Tours
Groundhopping Tours er et rejseselskab, som laver dybdegående fodbold og Groundhoppingrejser. De har destinationer som Serbien, Ungarn, Polen, Italien, Tyskand, Skotland osv. Men også rejser til Brasilien og Argentina. På rejserne er der altid oplæg om de klubber og stadions de besøger – så er du klædt godt på til din stadionoplevelse.

Manden bag Groundhopping Tours er Nicolai Bryde Nielsen, som har fulgt Brøndby IF igennem 25 år på hjemme og udebane, og været på plads til knap 800 kampe med Brøndby IF. Så det er en af vores egne, som er manden bag Groundhopping Tours

Nicolai Bryde Nielsen: Jeg glæder mig til dette samarbejde med Brøndby Support
Mit hjerte banker for Brøndby IF, og derfor glæder jeg mig utroligt meget til dette samarbejde med Brøndby Support. Jeg har fulgt Brøndby IF på hjemme og udebane i Danmark og Europa, gennem næsten hele mit liv. Så at skulle være med til at fylde udebane afsnittende i Europa, når Brøndby IF spiller gør mig stolt.

Brøndby IF har allerede en fantastisk opbakning, når klubben spiller i Europa, og det er ikke for at folk skal ændre rejsemønster, at jeg laver dette samarbejde med Brøndby Support. Det er for at vi kan have endnu flere i udebaneafsnittet i Europa – også når Brøndby spiller i lande som Bulgarien, Georgien og på Færøerne. Planen er, at vi i samarbejde med Brøndby Support skal have rejser til alle Brøndby IF´s kampe i Europa, uanset hvor klubben spiller. Det kan også være en træningstur til Portugal, hvis Brøndby IF spiller træningsturnering dernede.

Så dette er et alternativ til alle dem som allerede rejser selv og har gjort det fantastisk i mange år – for at få endnu flere fans afsted.

Jeg glæder mig virkelig til at jeg i samarbejde med Brøndby Support, kan være med til at vi er endnu flere ude i Europa for at støtte Brøndby IF.

Brøndby Support
Vi ser virkeligt frem til dette samarbejde med Nicolai og Groundhopping Tours, da vi nu får muligheden for at give endnu flere Brøndbyfans mulighed for at komme ud og støtte Brøndby IF i Europa.

Vi har selvfølgelig haft en masse fede udebane-ture i Europa, men det har primært været med bus. Vi har dog desværre også måtte aflyse flyture trods ihærdige forsøg på at få tingene til at gå op. Dét kan Groundhopping Tours hjælpe os med at gøre noget ved, og vi skal helst derhen, hvor man som Brøndbyfan kan være sikker på, at spiller Brøndby et sted ude i Europa, så vil det være muligt at komme med på en tur med Brøndby Support.

Vi har kendt Nicolai igennem mange år. Vi kender til hans engagement i Brøndby og med hans enorme viden, erfaring og kontakter rundt omkring i Europa, er Nicolai og Groundhopping Tours det helt perfekte match for os.

Samarbejdet med Groundhopping Tours er vedrørende flyture. Vi vil stadig arrangere busture som tidligere med vores faste buspartner, Viking Bus.

Du kan læse mere om Groundhopping Tours her

Du kan melde dig ind i Brøndby Support og støtte samarbejdet her

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu