SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

BIF - Randers FC - dine 3 fokuspunkter? (SydSiden Online)

skrevet af andreasgh, , 29.11.2021, 09:52

1. Trænerteamets tårnhøje niveau. Det synes at være det væsentligste parameter for succes, når man bevæger sig i segmentet mellem nr.3 og nr.8. For ærligt kan jeg fortsat ikke se, at vi spiller for spiller skulle være et bedre hold end eksempelvis Aab, Randers, AGF eller OB.

2. Strategien med "egne drenge" er vigtig. Hvorfor skulle Hermansen ellers overroses, når blot han har en redning eller går ud i feltet og vinder en bold? Jeg mener, det står ligesom i jobbeskrivelsen for en målmand. Alle glemmer hans adresseløse udspark i 1.halvleg. Havde Rado bare sendt en af de afleveringer afsted, var Skakten kogt over og salgstråde oprettet. Så jo, egne drenge kan vi godt lide. Fortsæt den strategi CV, vi falder fortsat helt og aldeles på halen over egen fortræffelighed.

3. Skarpretteren fra Skive er alene på måltavlen! Hedlund ligner med hans egne ord; "en dårlig fodboldspiller". Så det er dejligt, vi har Uhre, der både skyder med skarpt i privaten og på holdet. Tillykke med familieforøgelsen her i december.

Må jeg tage en 4. ting med også? For satan, hvor jeg savner spillere, der har niveau til at underholde og tryllebinde mig på stadion. Bortset fra Slimanes cirkusdriblinger, der som oftest ikke ender ud i noget som helst, så er jeg ikke rigtig underholdt, når vi spiller! Jo jo, jeg kan da også føle nervøsitet og mærke koldsveden drible ned ad ryggen, når kampene er tætte (det er de jo hele tiden), men sådan rigtig UNDERHOLDT, det bliver jeg ikke. CV, sæt i gang med at finde en, der kan spille fodbold og retfærdiggøre prisstigningerne på sæsonkortet.

Synes godt om (7) Synes ikke om (10)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
567039 indlæg i 27131 tråde, 12632 registrerede brugere, 131 brugere logget ind(11 registrerede, 120 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^