SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Sejr, men panderynker (SydSiden Online)

skrevet af Ivaninho E-mail, , 24.09.2019, 10:33

» Hvorfor skal jeg skrive, at Jess Thorup spillede DBU-bold, når han ikke
» gjorde det?

Det er dig der har påstået at alle DBU trænere spiller på en bestemt måde og ikke kan finde ud af at spille på nogen anden måde.

» Jeg vil give dig de to, du nævner, men at påstå, at DBU-skolen er så
» hamrende succesfuld er at skyde over målet.

Det er den eneste der har haft succes i superligaen ud over Solbakken de sidste 10 år. Nåja, så var der lige den ene sæson med AaB og Kent Nielsen, som stadig er mig en gåde hvordan kunne lade sig gøre.

» Det er undskyldninger. Jeg har aldrig hørt en vindertræner tale på den måde
» - tværtimod vil jeg mene, det er en defatitisk tabermentalitet, og jeg kan
» godt forstå, det forplanter sig, ligesom hans ageren fra og på bænken er
» pinlig.

Der er ingen undskyldninger. Den hviler 100% på NF, som jeg også skriver. Hvad vil du mere have?

» Vil du ikke kildeangive? Hvis jeg kigger i Performance centeret i
» Superliga.dk, kan jeg kun finde den præcis angivelse fra 18/19, og der var
» Zorniger der kun en halvsæson - i 17/18 er det slet ikke lige så præcis
» angivet.

Performance centeret er en fin rettesnor. Selv med Zorniger ude blev der ikke ændret drastisk ved spillestilen under Retov så sammenligningen af spillestile holder. Du kan også prøve at isolere de første 10 kampe i sidste sæson mod de første 10 kampe i denne. Det er samme billede man får.

» Korrekt, det har du ikke.
» Jeg mente blot at vi gang på gang underpræsterer med det materiale, vi har.
» Vi skal slå Esbjerg - længere er den ikke.

Enig

» Ja tak for link, men jeg finder ikke sammenligningen?

Så er det fordi du ikke kigger godt nok efter. Den del kan jeg ikke hjælpe dig med.

» » 1) Jeg hylder ikke nogen akademisk stil. Tværtimod er jeg stor tilhænger
» af
» » Zorniger stilen

» Det virker bare ikke sådan.

Hvorfor ikke? Jeg har gang på gang givet udtryk for dette her på forummet.

» » 2) Jeg ved ikke engang hvad der menes med en akademisk...
»
» Nej, jeg har forsøgt, men det virker som om, du ikke vil forstå det.

Ja jeg kan godt huske jeg fik en eller anden usammenhængende forklaring om hvordan trænere taler om deres spillestil. Jeg kan stadig ikke se hvordan det gør spillet akademisk.

» Jeg vil mene, hans største fejl var ikke at tælle til ti, når han fik
» stukket en mikrofon i hovedet og tilsyneladende at ville kæmpe alle kampe.
» Dernæst hans dårlige indkøb til 18/19.

Hans uvilje til at arbejde på spillet med bold og manglende evne til at kontrollere en kamp hjem vil jeg mene også hører med. Hvis han havde instrueret sine spillere i at holde i bolden og køre en 2-0 føring hjem mod ACH i 17/18 sæsonen, kunne det med stor sandsynlighed have givet os et mesterskab. Men der var kun en vej med AZ og det var fremover stepperne, koste hvad det vil. Også et mesterskab.

» Derudover var han fantastisk.

På rigtig mange punkter ja og jeg ville ønske man havde givet ham en chance. Han havde, trods alt opbygget en del kredit i sine to første sæsoner. Men jeg mener jo stadig at den fyring ikke havde noget med resultaterne at gøre.

» Men det er også bare "det mindre i det mere", som man siger, og mange er
» efterhånden godt trætte af at se på en træner, der virker ugidelig og
» opgivende, når spillet på banen ser ud som om, det er farvet deraf.

Det kan jeg godt forstå. Det er ikke det mest heldige kropsprog og det burde han virkelig arbejde med. Det laver bare ikke om på at der er dusinvis af andre ting, som bør indgå i vurderingen af ham.

» Men det er der sjældent, noget, der gør. Gennemsnitsansættelsen for en
» superligatræner er ca. 1,5 år, så på den front har han holdt længe. Staale
» er undtagelsen, men tingene er også noget nemmere, hvis man bare kan skrive
» en check på det beløb, der kræves. Det ændrer dog ikke ved, at Staale er en
» meget dygtig træner.

Enig

» Hvem overtog også et hold, der var sat sammen til et andet system? Korrekt
» - vores tyske ven.

Hold nu op. Hvad startede han med som det først da han tiltrådte? Han ryddede truppen for alt hvad der lignede en kantspillere og hentede Röcker, Kliment, Kalmar og Mukhtar. I tilgift fik han så Hermansson og Aarajuri. Det var fire spillere han selv havde peget på og fem til startopstillingen. Det der gjorde hans start så unik var at det fungerede fra dag 1. Det var alle overraskede over, inklusive AZ selv, som han udtalte flere gange. NF har fået to midtstoppere og en højreback til allersidst i vinduet.

» Jeg vil mene, NF har alt, hvad han skal bruge nu ud over en ordentlig
» målmand, så det er bare at komme hen over isen.

Ja nu har han. Så skal holdet lige spilles i form og sammen, men ellers ja. Fundamentet er ved at være der. Det skal dog stadig ikke undskylde et nederlag, som mod EfB.

Hvis du er i tvivl om hvor svært det kan være at spille et nyt hold sammen, så bare spørg Ståle Solbakken inde i Parken. Han har været ude og tale meget om dette i sidste uge og det ses da også på resultaterne. På trods af at han har en trup til over 150 mill.

» Men hvad der virker til at gå konstant op, må også gå ned igen på et
» tidspunkt. Zornigers goodwill var i mine øjne tårnhøj efter to successæoner

Enig

» - det er NF's ikke, når man lægger ud med at være gedigent dårlig.

Han har haft 10 kampe. AZ fik to et halvt år. Og at der ikke har været gode kampe under NF er vist også en sandhed med modifikationer. Hans start var jo netop meget opløftende. Det endda med et hold fyld med spillere, som bare ikke spillede op til niveau.

» » Måske, men det er ikke min holdning. At han overtog et hold der var i
» bedre
» » balance end det som NF har overtaget nu kan der vel ikke være så meget
» » tvivl om. Og så fik han nærmest carte blanche til at hente de spillere
» han
» » ville have til systemet. Det kan man ikke just sige at NF har fået lov
» » til.
»
» Ej, det gjorde han jo ikke. Han overtog et hold, der spillede fuldstændigt,
» som vi spiller nu, med en Pukki, der var en middelgod angriber, og en
» Kamil, der viste lovende takter. Ikke mere end dét.

En hjulsager, der var på vej frem en Nørgaard, som var et kæmpe talent + 5 nye spillere, som han selv havde peget på til startopstillingen.

» Nøhr var slet ikke den kapacitet, han er i dag - nok også derfor han nævner
» Zorniger som sin bedste træner, og forsvaret stod også over for en
» oprydning.

Men han fik jo sine forsvarsspillere + meget andet. Endda midt i transfervinduet og ikke til allersidst, som NF har fået. På samme måde kan man jo sige at Kaiser aldrig fandt melodien under AZ. Han er først blomstret senere, så måske det er NF's træningsmetoder der passer ham bedre ;)

» NF har fået sit forsvar, han har fantastiske individualister til rådighed i
» Kaiser og Hany og ligaens bedste angriber. Det er et okay udgangspunkt.

Men gode individualister skaber ikke et godt hold alene. Det kan AZ skrive under på for han kunne heller ikke få det til at fungere til sidst med de samme individualister.

» Nej, men du taler NF op, når han ikke har fortjent det. Han formår ikke at
» sætte et slagkraftigt hold mod et hold, der ind til i går havde scoret 4
» (fire) mål i otte kampe, men selvfølgelig måtte det vende mod
» Brøndby.

Vi du ikke være sød at vise nogle eksempler på hvor jeg taler ham op? Jeg anfægter at alle verdens dårligdomme er hans skyld og at han skulle være så dårlig en træner som du gør ham til ja. Det er ikke at tale ham op. Og slet ikke i forhold til EfB kampen hvor jeg blankt erkender at taktikken var forfejlet og at det ligger 100% på NF. Hvor i det ser du mig tale ham op?

Han skal have kritik når det er fair. Det var det efter AGF kampen og efter EfB kampen og der er jeg den første til at kritisere. Men jeg holder fast i at 10 kampe og ét transfervindue med begrænsede midler ikke er et validt grundlag at dømme en træner på.

Synes godt om (1) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
565254 indlæg i 27019 tråde, 12603 registrerede brugere, 388 brugere logget ind(18 registrerede, 370 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^