SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Jeg så en god kamp - og pas på generalisering mod fcn (SydSiden Online)

skrevet af Iver, , 16.09.2019, 10:39

For det første, så synes jeg at det er meget farligt, at bedømme os ud fra en enkelt kamp, og i særdeleshed når modstanderen er et indianerhold som FC Nordsjælland.

Under Zorniger har vi aldrig præsteret at styre en kamp mod FCN 100%. Det er der i det hele taget meget få hold der evner. For FCN løber meget og de er også hurtige. Med Zorniger var det altid 50/50 mod dem. I 2017 tabte vi fx uheldigt 3-2 i Farum, hvor vi burde have ført 3-0 ved pausen, og ved 2-2 i slutningen satser vi alt, og derfor taber vi 3-2. Næste kamp deroppe vinder vi 4-3 - den kamp kunne være gået meget anderledes, hvis ikke Rønnov havde reddet os på afgørende tidspunkter.

I det hele taget er vores kampe mod FCN præget af mange chancer i begge ender, og vi har faktisk flere gange vundet eller fået uafgjort hvor vi egentlig havde fortjent at tabe (senest 3-3-kampen i foråret 2019, 1-1-kampen i foråret 2019).

Hvad kan vi så til gengæld konkludere?
Ikke vildt meget. Men dog flere positive ting. Mukhtar pynter på vores hold, boldtab eller ej. Han kan så mange ting, så selv Mukhtar på 70% er en gave til holdet ift. alternativer som Lasse Vigen eller Kasper Fisker. Mukhtar så fit ud, og så bemærkede jeg at han var meget bedre til at bruge sin krop end han plejer. Måske han har trænet fitness?

Vores midterforsvar: Jeg synes de gjorde det fremragende. Nu har vi 2 spillere der kan spille bolden fremad eller bevare roen. Jeg havde slet ikke samme nervøsitet som med Hermannsson eller Arajuuri. Selvfølgelig kan Rosted og Maxsø også lave fejl, men de er ikke febrilske hver gang de får bolden.

Midtbanen fungerede bedre end længe set. Rado arbejdede godt defensivt, og Mukhtar og Kaiser er bare 2 klassespillere der også ser muligheder og løber i de rigtige rum. Og de scorer alle 3 mål i åbent spil.

Backs: Jeg synes de gjorde det fint. Ja, Jung havde det svært, men han var til gengæld god i det opbyggende spil. Det var næsten altid ham der fik den fra Schwäbe, og hans teknik er fremragende. Larsson bidrog rigtig godt offensivt, og er vel ikke engang i form endnu.

Kanter: Uha, her er der plads til forbedringer. Jeg er vild med at vi bruger Jobbe, men i går lykkedes ikke ret meget. Point for at udfordre Tychosen, men svag 2. halvleg. Hedlund mangler selvtillid, og træffer ofte den forkerte beslutning. Jeg håbede sådan at han fik hul på bylden i går.

Wilczek: Ord er overflødige.

Synes godt om (14) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
565260 indlæg i 27019 tråde, 12603 registrerede brugere, 410 brugere logget ind(13 registrerede, 397 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^