Nu er det endelig tid igen - og sikke en start!
Kan du mærke det? Duften af friskklippet græs, spændingen i luften og den summende forventning, når vi igen indtager Vilfort Park. Årets første kamp er ikke bare en start – det er en fejring af klubbens 60-års jubilæum, og vi ser frem til et udsolgt stadion!
Hvis du har sæsonkort, men ikke kan komme, så husk at frigive din plads, så en anden kan tage del i festen!
I Hytten er vi også klar til at kickstarte forårssæsonen, og vi forventer mange medlemmer samt ikke-medlemmer på dagen. Derfor har vi investeret i et opvarmet telt, så vi kan rumme endnu flere af jer på fredag, og både før og efter kampen vil der være live-musik samt ekstra bar i teltet.
Hytten har åbent fra kl. 14.30 – 01.00 (dog lukket under kampen).
Vi glæder os til at se jer!
Program for dagen
Kl. 14.30: Hytten og teltet åbner
Kl. 14.30: Tilbud på drikkevarer (frem til kl. 16.00)*
Kl. 15.00: Thomas Jones spiller op i teltet (frem til kl. 17.30)
Kl. 18.00: Hytten lukker og vi går på stadion
Kl. 19.00: Kamp
Kl. 21.00: Hytten og teltet åbner igen (når de frivillige er tibage og klar)
Kl. 21.00: Tilbud på drikkevarer (frem til kl. 22.00)*
Kl. 21.00: Thomas Jones spiller op i teltet (frem til kl. 23.00)
Kl. 01.00: Hytten lukker
*Der vil fra 14.30-16.00 og fra 21.00-22.00 være tilbud fadøl, Somersby og Breezers til blot 25 kr. (35 kr. for ikke-medlemmer) og sodavand for blot 15 kr.
Thomas Jones spiller op i teltet - før og efter kampen!

Vi har booket Thomas Jones til at spille op i teltet – både før og efter kampen.
Thomas Jones spiller alle de store pop og rock klasikere fra de tidlige 80’ere og op til det nyeste.
Som sanger og guitarist indtager Thomas scenen og lever sig fuldt ind i at levere sit allerbedste for at starte en fest. Han er kendt for din unikke vokal, suplimt guitarspil og hans helt egen stil. Thomas har spillet rundt omkring i verden i mange år.
Ta’ godt imod Thomas!
Få stillet sulten i Grillen!
Før kampen vil du kunne få stillet sulten i Grillen som denne dag serverer Flæskestegs-sandwich, Burgere, Toast samt Pommes Frites. Alt sammen til billige priser og det serveres af frivillige kræfter.
Du finder Grillen lige indenfor indgangen til Hytten, når du kommer fra stadionsiden.

Køb 60 års merch i Hytten - eller online!
Du kan vores fede 60 års merch i indebaren på dagen eller online i webshoppen.
Der er flere forekellige T-shirts samt scarfs at vælge imellem – 60 år for gul & blå!

Hytten - hvor Brøndbyfans mødes!
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – Vores frivillige skal jo også på stadion og støtte drengene som alle andre.
Til et derby og store kampe lukker vi tidligere end normalt før kampen.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er selvfølgelig velkommen i Hytten før og efter kampen.
