Retten har talt: Et foreløbigt punktum er sat

Der er i dag faldet dom i retssagen mod de tre personer, som var involveret i overfald på vores daglige administrator, samt to frivillige i forbindelse med Derbyet d. 16. oktober 2022.

Retten fandt alle tre skyldige i vold mod vores administrator og vores frivillige.

Dermed kan vi sætte et foreløbigt punktum i sagen, og de berørte og fanklubben kan komme videre i fællesskab. For os har det ikke været vigtigt, hvor lange straffe de anklagede fik, men at vi fik rettens ord for, at det de gjorde, ikke var acceptabelt.

– Med dagens domme har vi fået sat et foreløbigt punktum på en sag, der har berørt fodboldmiljøet – ikke bare i Brøndby, men i hele Danmark, og vi skal nu videre i fællesskab, siger Sarah Agerklint, der er formand for Brøndby Support.

Brøndby Support tager klart afstand fra vold, og trods den kedelige hændelse skal vores klubhus, Hytten stadig være et trygt og godt sted for alle Brøndbyfans.

Brøndby Support har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Skrevet af

Spred ordet