På søndag kl. 17.00 spilles sæsonens (måske) sidste kamp på Vilfort Park og Hytten byder på Kim Larsen Tribute med coverbandet Hvileløse Hjerter både før og efter kampen.
Hytten åbner denne dag kl. 12:30, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).
Både medlemmer samt ikke-medlemmer er velkomne i Hytten – både før og efter kampen!
Hvileløse hjerter – Kim Larsen Tribute
Efter et par kampe med 90’er tema, så byder vi på søndag på Kim Larsen nostalgi, når Hvileløse Hjerter spiller et hav at de gode, gamle og velkendte Kim Larsen sange fra scenen før og efter kampen. Ta’ godt imod dem – og syng gerne med!
Program for dagen:
Kl. 12.30: Hytten åbner
Kl. 12.30: Happy hour (fortsætter til kl. 13.30)
Kl. 14.45: Hvileløse Hjerter spiller fra scenen (til 15.30)
Kl. 15.50: Sidste udskænkning i barene
Kl. 16.00: Hytten lukker og vi går på stadion
Kl. 17.00: Brøndby IF – Silkeborg
Kl. 19.15: De frivillige åbner Hytten igen
Kl. 19.30: Hvileløse Hjerter spiller fra scenen (til 20.15)
Kl. 22.15: Sidste udskænkning i barene
Kl. 22.30: Hytten lukker
Hytten er åben før og efter kampen
Der vil denne dag være følgende 2 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:
Inde-baren (sidste udskænkning kl. 15.50)
- Salg af drikkevarer
- Salg af merchandise
Grillen (sidste udskænkning kl. 15.40)
- Salg af drikkevarer
- Salg af mad
Før kampen kan du i Grillen desuden købe Hytteburger, Flæskestegssandwich, toast og pommes frites.
Nyt klippekort-system i Hytten
Efter mange år med det ellers ikoniske fysiske klippekort skifter vi nu over til en ny og elektronisk løsning. Det betyder, at vi på søndag kun vil sælge de nye klippekort.
Du vil selvfølgelig stadig kunne bruge gamle klippekort i resten af 2022.
Gult stadion
Traditionen tro, så opfordres alle til at komme i gult til årets sidste hjemmekamp.
Du vil kunne købe et udvalg af gule T-shirts i Hytten før kampen – nogle endda til helt særlige priser.
Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – Vores frivillige skal jo også på stadion og støtte drengene som alle andre. Til et derby lukker vi tidligere end normalt før kampen.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er selvfølgelig velkommen i Hytten før og efter kampen.
Endnu ikke medlem? Meld dig ind her og spar penge i Hytten
Udvalget i Hytten
Hytten kan du til denne kamp købe Carlsberg, Tuborg Classic, Guld Tuborg, Carlsberg 1883 samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry, diverse sodavand samt kildevand og Cocio. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.
Vi glæder os til at se dig i Hytten!