Efter en fantastisk kullise på Vilfort Park i går, hvor vi virkeligt fik vist omverdenen, hvad vi Brøndbyfans kan, så gælder det på søndag kl. 20.00 FC Midtjylland i Superligaen.
Hytten åbner kl. 16.00, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).
Særlige Covid-19 restriktioner
Vi overholder selvfølgelig de gældende Covid-19 restriktioner, og søndag vil det som tidligere være muligt at vælge imellem både stå- og siddepladser UDENDØRS på Hyttens grund med hensyntagen til, at der bør være min. 1 meters afstand mellem folk, som ikke er i nær kontakt med hinanden.
Der vil selvfølgelig være adgang til toiletter og pissoiret i Hytten.
Der vil søndag være følgede 2 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:
Inde-baren
- Indgang via den ene dør og udgang via den anden dør.
- Særskilt toiletkø med egen udgang.
- Der er INGEN ophold indendørs!
- Salg af merchandise
Grillen
- Bestilling ved kassen
- Udlevering ved ølhanerne
- Følg pilene for ind og udgang
I Grillen vil du desuden kunne købe den populære Hytte-burger, flæskestegs-sandwich, toast, pommes frites samt cheeseburger.
Salg af Brøndby Support merchandise
Vi tilbyder selvfølgelig, at du kan blive klædt på i de rigtige farver. Du kan således købe diverse Brøndby Support merchandise i Hytten før kampen.
Du kan bl.a. købe diverse scarfs for 100 kr. pr. stk.
Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise HER.
Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.
Udvalget i Hytten
I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883, Guld Tuborg samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.
Vi glæder os til at se dig i Hytten!