Kom i Hytten til EC kval-kampen mod S.C. Braga!

På torsdag kl. 18.30 kommer S.C. Braga på besøg på Vilfort Park til 1. kamp i 3. Europa League Kval-runde.

Der er brug for ALLE mand til at føre drengene frem til sejr (som vi gjorde det mod Gdansk i torsdags), så hvis du endnu ikke har købt billet til kampen, så skynd dig af købe den her!

Kig forbi Hytten før og efter kampen. Hytten åbner kl. 15.00, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).

 

Salg af Brøndby Support merchandise
Det vil være muligt, at købe merchandise i Hytten før og efter kampen. 

Bl.a. en af de seje bøllehatte med påskriften “VESTEGNEN” eller de gule eller blå solbriller med Brøndby IF påtrykt på siderne.

Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise her

 

Kom forbi og få stillet sulten i Grillen før kampen
Grillen har som altid åbent, og her kan du før denne kamp bl.a. købe den populære Hytte-burger samt pølser, toast og pommes frites helt frem til ca. en time før kick-off.

— 

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.

Udvalget i Hytten
I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883, Carlsberg Humle samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.

Vi glæder og til at se dig i Hytten!

 

Skrevet af

Spred ordet