Nu er ventetiden forbi. Søndag slår vi dørene op til den nye udgave af Hytten.
Mange venskaber er opstået i Hytten, der er blevet ladet op til kampe, fejret sejre, drukket gravøl og fortalt røverhistorier.
Hytten har været fast base for Brøndby-fans før og efter kampene på Brøndby Stadion. Sådan vil det stadigvæk være. Dog i ny indpakning – lidt tættere på stadion.
I efteråret tog vi som bekendt afsked med vores klubhus siden midten af 90’erne. En bygning, der frem til 1978 faktisk også fungerede som klubhus for Brøndbyernes IF. Nu begynder en ny æra i vores nye klubhus.
Vær med til åbningen af Hytten!
Vi slår dørene til vores nye klubhus op klokken 13, hvor de første 100 medlemmer bliver budt på en gratis burger med pulled pork og en fadøl, sodavand eller Somersby.
Før og efter kampen spiller nogle af de DJ’s, der tidligere har leveret den musikalske underholdning i Hytten ved særlige lejligheder.
Medlemmer af Brøndby Support kan desuden nyde godt af dobbelt-op på alle drikkevarer i Hytten i den første time efter dommerens slutfløjt.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten både før og efter kampen.
Grillen har som altid åbent, og er du ikke blandt de 100 første medlemmer, kan du købe både pulled pork-burgere og vores klassiske Hytte-burger helt frem til en time før kick-off.
Derudover har vi fået et par nye øl i hanerne. Læs mere om Hytten HER.
Vi glæder os til at se dig til åbningen af den nye Hytte!