På søndag kl. 15.00 er der endelig igen bold på Vilfort Park, når Brøndby IF tager imod det tyske kulthold fra St. Pauli i den sidste test inden Superligaen starter.
Efter den lange sommerpause kribler det selvfølgelig i dig for igen af mødes i Hytten med venner og bekendte.
Hytten åbner kl. 11.00 med dobbelt op fra kl. 11.00-12.00 på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand for alle medlemmer af Brøndby Support.
Både medlemmer samt ikke-medlemmer er velkommen både før og efter kampen.
Kom forbi og få stillet sulten i Grillen før kampen
Der vil til denne kamp være mulighed for at købe sandwich før og efter kampen.
Hytten/Grillen har en elitesmiley og drives af engagerede frivillige kræfter, der gør alt de kan for, at din oplevelse i Hytten bliver helt i top.
Salg af Brøndby Support merchandise
Det vil være muligt, at købe merchandise i Hytten – både før og efter kampen.
Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise her.
Opladning af telefon, garderobe samt print af kampbillet:
Du kan få opladet din telefon i Hytten, få opbevaret jakker, tasker eller lignende i vores garderobe samt få printet din kampbillet. Dette koster hver især 1 klip på et klippekort eller 20 kr.
MobilePay i Hytten:
Du kan nu betale med MobilePay i Hytten. Denne dag vil der således være følgende muligheder for betaling i de 2 barer:
Indendørsbaren: Kontanter, dankort og MobilePay
Grillen: Kontanter, dankort og MobilePay
Du kan se de aktuelle priser i Hytten her.
Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede med-fans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.
Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 1-2 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 125 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen- Klippekort kan selvfølgelig også bruges til mad fra Grillen.
Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår i indendørs-baren.
Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.
Vi ses i Hytten!
Brøndby Support
—
Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)