Hytten til pokal-derbyet: Dobbelt op samt stegt flæsk

Onsdag kl. 20.00 gælder det returopgøret i pokal-semifinalen på Vilfort Park mod fck, hvor vi skal følge det gode 1-1 resultat på udebane op.

Du skal selvfølgelig forbi Hytten og lade op og ned på behørig vis med venner og bekendte.

Hytten åbner kl. 16.00 med dobbelt op fra kl. 16.00-17.00 på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand for alle medlemmer af Brøndby Support.

Både medlemmer samt ikke-medlemmer er velkommen både før og efter kampen.

Ekstra bar og telt
Med et godt fyldt Vilfort Park til denne kamp, forventer vi mange mennesker i Hytten. Vi vil derfor være klar med ekstra bar og ekstra telt denne dag, hvor der kan betales med kontanter samt med MobilePay.


Vigtig trafik-info fra brondby.com (Kom helst til Hytten før kl. 17.15)


Husk også: Gratis adgang for medlemmer til hjemmekampen mod AGF på søndag samt fejring af Brøndby Supports 23 års fødselsdag i Hytten.


Udvidet menu i Grillen: Stegt flæsk og gryderet
Udover Grillens faste menu med bl.a. den populære Hytteburger, grillpølser, bøfsandwich, toast og pommes frites på menuen, vil der før onsdagens kamp være mulighed for at købe en portion stegt flæsk med persillesovs eller en gang gryderet med kartoffelmos for blot 45 kr. (eller 3 klip). Dette sælges så længe lager haves, så vent ikke for længe med at tage i Hytten. 

Hytten/Grillen har en elitesmiley og drives af engagerede frivillige kræfter, der gør alt de kan for, at din oplevelse i Hytten bliver helt i top.

 


Salg af Brøndby Support merchandise
Merchandise boden er åben før kampen, så du kan blive helt klar til kampen. Bl.a. med et af de gode fødselsdagstilbud, som du kan se nedenfor.

Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise her

 

Opladning af telefon, garderobe samt print af kampbillet:
Du kan du få opladet din telefon i Hytten, få opbevaret jakker, tasker eller lignende i vores garderobe samt få printet din kampbillet. Dette koster hver især 1 klip på et klippekort eller 20 kr.

MobilePay i Hytten:
Du kan nu betale med MobilePay i Hytten. På onsdag vil der således være følgende muligheder for betaling i de 3 barer:
Indendørsbaren: Kontanter, dankort og MobilePay
Grillen: Kontanter, Dankort og MobilePay
Udendørsbaren:
Kontanter og MobilePay

Nye priser i Hytten:
Grundet stigende leverandør-priser vil der fra foråret 2016 være en lille prisstigning i Hytten. Du kan se de aktuelle priser her.

Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede med-fans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.

Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 1-2 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 125 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen- Klippekort kan selvfølgelig også bruges til mad fra Grillen.

Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår i indendørs-baren.

Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.

Vi ses i Hytten!

Brøndby Support

Endnu ikke medlem?

Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)

Skrevet af

Spred ordet