Kom til kæmpe fest i Hytten på søndag!

Før og efter sæsonens sidste kamp mod Esbjerg på søndag vil der være masser af aktivitet i Hytten med bl.a. dobbelt-op, live-musik, Panna-bane, lodtrækning m.v.  

Hytten åbner kl. 12.00 med dobbelt op fra kl. 12.00-13.00 på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand for alle medlemmer af Brøndby Support.

 

 

 

Lodtrækning og Live-musik fra scenen i teltet
Før kampen vil der være Pannabane samt lodtrækning om bl.a. et gavekort til tatovering hos Ink Addicts, klippekort m.v, og efter kampen vil der være live-musik fra scenen i teltet i form Groovebox, der sørger for den helt rette stemning til fejring af sæsonen.

Festen er for alle, medlemmer som ikke-medlemmer, men lodtrækningerne foregår på klippekort som kun sælges til medlemmer af Brøndby Support.   

Grillen er åben – både før og efter kampen?
Der vil før kampen være mulighed for at købe den populære Hytteburger med eller uden pommes frites. Derudover vil der være grillpølser, grillede hotwings, bøfsandwich, toast, pommes frites på menuen. Efter kampen vil der være Hyttens nye lækre Supporter-gryde samt frikadeller med kartoffelsalat.

 

 

Bliv klædt på til Gult Stadion
Merchandise-boden i Hytten er åben før kampen, og her kan du bl.a. for blot 100 kr. købe den nye flotte T-shirt, så du kan blive klædt på til Gult Stadion eller det matchende nye satin-halstørklæde.

 

 

Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.

Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-3 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen og fra sæson 2013/2014 kan det også bruges til mad.

Indmeldelse i Brøndby Support
I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår i indendørsbaren.. 

Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten – både før og efter kampen. 

Vi ses i Hytten!

Brøndby Support

Endnu ikke medlem?

Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser) 

Skrevet af

Spred ordet