betsmove destek sitesiarzbeten iyi bahis siteleri7li slot oyunlarıpiabet güvenli girişholiganbetoslobetbonus veren siteler
https://girisf1.com/https://bahistv.xyz/

Indberetninger og bøder får nu konsekvenser

Det er med stor ærgrelse, at vi er gjort bekendt med, at Brøndby IF har valgt at lukke udebaneafsnittene, hvis de ikke lever op til en række fastsatte sikkerhedskrav.

Samtidig har vi fuld forståelse for, at Brøndby IF nu vælger at drage konsekvenser og tage sine forholdsregler for at forhindre fremtidige indberetninger.

Indberetninger ender ikke med blot at koste Brøndby IF penge. I værste fald kan de ende med at koste værdifulde point i kapløbet om en plads i Europa til sommer.

Nye, strenge krav til dommerne: Indberet ALT

Det har måske objektivt set ikke været en mere voldsom sæson end de foregående år. Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor vi har fået så mange indberetninger.

Det skyldes, at DBU inden sommerens sæsonstart indskærpede over for dommerne, hvad der skal indberettes. Kort fortalt, så skal alt indberettes, selv et enkelt ølkrus på banen.

Samtidigt har DBU ændret sit strafsystem, således at alle indberetninger vurderes individuelt – og ikke i trin, som det har været tilfældet tidligere.

Derfor har Brøndby IF fået så mange flere indberetninger og straffe end de foregående år.

Mangelfulde faciliteter flere steder

Der er alt for mange stadions i Danmark, som ikke har de rette faciliteter til at få besøg af en så stor, aktiv og passioneret fankultur, som den vi har i Brøndby.

Vi ser meget gerne, at alle stadions og afsnit er sikkerhedsmæssigt opdaterede, så de på forsvarlig vis kan danne ramme om en levende, positiv og ikke-voldelig fankultur.

Det glæder os, at Brøndby IF nu vil sætte fokus på dette, og stiller krav til de udebaneafsnit, som vi fans gæster.

Trist at det skal komme helt derud

Det er dog trist, at vi skal helt derud, hvor klubben har kniven for struben, og hvor den yderste konsekvens kan have sportslig betydning, før der bliver gjort noget.

Vi er aldrig glade for at gå glip af en mulighed for at følge vores hold såvel ude som hjemme. Dog har vi forståelse for, at Brøndby IF vælger at sige stop, mens klubben selv har muligheden for det.

Opråb til vores medfans: Kig indad

Alt imens vi kan ærgre os gule og blå over, at visse udebanekampe hænger i en tynd tråd på grund af utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, er det også nu, at vi som fans skal til at kigge indad.

En lang række af vores indberetninger kommer på baggrund af kasteskyts. Vi har adskillige gange tidligere været ude med en stribe opfordringer til, at den slags opførsel bliver lagt på hylden.

Det er ikke acceptabelt, og hverken medfans, klubben eller spillerne kan være tjent med den adfærd.

Kast koster – både kassen og point

Vi har forståelse for, at der kan være dybt frustrerende episoder i en kamp, og at indlevelsen i sporten, samt følelserne for klubben kan være svære at styre.

Kasteskyts på banen og anden uhensigtsmæssig opførsel ændrer dog ikke på resultatet. Det eneste, det ændrer på, er, hvor mange flere penge, Brøndby IF skal punge op med til DBU’s bødekasse.

Når du kaster ting på banen, øger du tilmed risikoen for, at DBU dømmer dikterer tomme tribuner (igen), eller endnu værre – fratagelse af point.

Har du lyst til at løbe den risiko, at klubben modtager bøder, holdet igen skal spille for tomme tribuner eller klubben direkte mister point på grund af din opførsel?

Det har vi ikke!

Skrevet af

Spred ordet