Kom i Hytten til søndagens kamp mod FCM

    0
    191

    På søndag gælder det første hjemmekamp i foråret, når Brøndby IF tager imod FCM i en kamp, der starter kl. 19.00.

    Du skal selvfølgelig et smut forbi Hytten og lade op og ned på behørig vis.

    Hytten åbner kl. 15.00 – med dobbelt op fra kl. 15.00-16.00 på fadøl (Tuborg og Classic), Somersby og sodavand for alle medlemmer af Brøndby Support.  

     

    Stil sulten med et besøg i Grillen
    Der vil før kampen være mulighed for at købe den populære Hytteburger med eller uden pommes frites. Derudover vil der være pølser, bøfsandwich, toast samt pommes frites på menuen.

    — 

    Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes
    Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede med-fans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Du finder Hytten på Gammel Kirkevej 1, blot 150 meter fra Brøndby Stadion.  

    Med klippekort spares der penge
    Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkevarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 2-3 gange årligt. Et klippekort med 10 klip koster 115 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx købe 5 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen og fra sæson 2013/2014 kan det også bruges til mad.

    Indmeldelse i Brøndby Support
    I Hytten kan du selvfølgelig melde dig ind og spare penge på mad- og drikkevarer allerede på dagen. Dette foregår i indendørsbaren.

    Vi glæder os til at se medlemmer som ikke-medlemmer i Hytten – både før og efter kampen.

    Vi ses i Hytten!

    Brøndby Support

    Endnu ikke medlem?

    Se mere om Hytten – stedet hvor Brøndbyfans mødes (herunder priser)

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her