Brøndby Supporters Trust havde inviteret mig til denne, synes jeg selv, spændende begivenhed. Min nysgerrighed for, hvad der rør sig i fodboldverdenen og i sær i fanverdenen, fik mig til at bruge min lørdag eftermiddag i Michael Laudrup loungen på Brøndby Stadion. Vi var nok en 50 stykker der havde fundet vej hertil, for at høre på hvor udviklingen er lige i øjeblikket og måske nok mere interessant, er på vej henad.
Efter en kort velkomst ved formand Sune Blom, kom vi i gang med programmet. Den første på talerstolen var Ben Shave fra Supporters Direct, en fælleseuropæisk interesseorganisation som støtter fanklubber i deres arbejde med at få større indflydelse på deres klub. Dette gør de ved at hjælpe klubber og foreninger med konsulenthjælp i processen, samt at de også påvirker fodboldorganisationer som UEFA og nationale organisationer. Gennem de senere år er tendensen klar, fans vil have mere indflydelse på, hvad der sker i deres klub. Når rigmænd går ind og ”køber” klubber bliver fansene som regel sat udenfor indflydelse. Han brugte den irske klub Cork City som eksempel. Den blev netop købt eller overtaget af en rigmand, som af en eller anden årsag fandt interesse i klubben. Da han skred, efterlod han klubben i en økonomisk ruin. Fansene tog affære og skaffede de midler der skulle til og i dag er klubben 100% fanejet. Det handler om, at fans tager og skal tage affære, for at sikre deres klub ikke bliver en enkelt rigmands legetøj.
Næste indlæg kom fra Hugo Malcato som er mangeårig tilhænger af Sporting Lissabon. Hans hjerteklub blev delvist overtaget af en rigmand, som postede en masse penge i klubben. Portugal har en regel om, at amatørklubben skal eje den professionelle overbygning, men med masser af penge i baghånden, splittede han det hele op i mange små underforrretninger og fik dermed stor indflydelse. Klubben begyndte at vinde mesterskaber, men fansene følte at de kom længere og længere væk fra, hvad det oprindelige værdigrundlag i klubben havde været. Man var ikke medlem af sin klub længere, man var blevet en klient. Der opstod en fanorganisation AAS, der tog fat og arbejdede for større indflydelse. De har nu 3 poster i Sportings bestyrelse og arbejder aktivt for at forbedre forholdene for fans. Holder jævnlige møder med politi, myndigheder og politikere for at påvirke udviklingen indenfor ikke kun fodbold, men sport generelt, da Sporting Lissabon er langt mere end en fodboldklub, med over 30 forskellige idrætsgrene. Udover det yder de også retshjælp til fans der er kommet i klemme med loven.
Herefter var Kevin fra AFC Wimbledon på banen. I 1992 da økonomien i klubben var mildest talt elendig, blev klubbens licens købt af en rigmand, som prøvede på, at flytte den til andre klubber bl.a. Dublin F.C. Samtidig var det gamle stadion så medtaget, så det blev vurderet til nedrivning. En stor gruppe mennesker så pludselig hvordan deres klub var ved at forsvinde fra jordens overflade. Der var en lavet en del aftaler, som fansene ikke fik noget at vide om. Dette fik en gruppe til at starte protestaktioner mod FA (det engelske fodboldforbund) og i det hele taget arbejde for, at klubben blev reddet og ejet af fansene. Folk ville bare gerne kunne gå til fodbold i byen, så det måtte der gøres noget ved. I dag er klubben ejet af fans og er ledet af frivillige som bruger deres fritid på, at holde klubben i gang. Ifølge Kevin er det det bedste der nogensinde er sket for klubben. Det handler ikke om at vinde mesterskaber, mere om at få stoltheden som fans tilbage.
Sidste mand var Peter Giacomelli, som er ansvarlig for Carlsbergs sponsoraftaler. Han gik til emnet med en mere profitorienteret interesse. For klart er Carlsberg interesseret i, at give fans en god oplevelse og nogle gode produkter, men det handler i bund og grund om kroner og øre. Vi fik en gennemgang af Carlsbergs sponsorater og svar på, hvorfor der ikke står Carlsberg (heldigvis) på vores trøjer. Til gengæld er de sponsor af sydsiden, som de har valgt ikke at lade skimme igennem i valget af navn, men lod det være op til fansene at bestemme det dengang. For Carlsberg er det primært de unge mennesker de henvender sig til, da det er her potentialet for nye øldrikkere findes. Vi gamle er så fastlåste i vores øldrikning, så vi er opgivet på forhånd.
Herefter var der frokostpause med sandwich og kaffe, tid til at ryge en smøg og kigge på et syn jeg ikke har set så tit på det sidste: et totalt mennesketomt stadion. Meget speciel oplevelse, når man er vant til at der er fuld knald på og kæmpe stemning.
Da frokosten var overstået blev vi delt op i to grupper til hver sin workshop. Den første var med Sune Blom, formand for BST og Anders Bay kommunikations- og marketingsdirektør for Brøndby IF. Sune tog udgangspunkt i det sociale fællesskab der er et af grundlagene for at gå til fodboldkampe. Vi definerer os i en gruppe, gennem organisering, symboler og ritualer. Identiteten som Brøndby fan bliver i høj grad skabt af at vi er forskellige fra de andre. Den identitet kan selvfølgelig ikke gøres op i kroner og øre, men hvis identiteten og fællesskabet omkring klubben forsvandt, ville det have direkte konsekvens for klubbens Brand Value, som igen godt kan gøres op i penge. Tingene hænger sammen. Man kan tage det fælles indløb som et eksempel på, at et fast ritual for fans, at kunne pifte af modstanderne og klappe vores hold på banen til Jump, er blevet taget fra os, med negativ effekt på fankulturen. Det kan ikke gøres op, hvor meget det har kostet, men det har nok haft en effekt på nogle fans, som bliver væk.
Anders Bay prøvede at komme ind på, hvordan sådan en klub så skal ledes. Ingen tvivl om, at man gerne vil lytte til fansene, men i bund og grund er det kroner og øre (og dermed sportslig succes) der er afgørende. Så hvis et salg af f.x. stadionnavnet kan give penge til nye spillere, så er det vigtigere end fansenes følelser herfor. Som udgangspunkt vil navnet ikke været til salg, men under de rette omstændigheder, vil den gavnlige effekt opveje den negativ effekt. Under hele hans oplæg skinnede det igennem, at det handler om en balance mellem økonomi og resultater på den ene side og klubånd og fans på den anden side. For nok vil fans også have resultater, men det handler i ligeså høj grad om den identitet og det fællesskab der følger med. Bliver det undermineret for meget, bliver fansene væk.
Det blev til lidt pingpong mellem tilhørere og specielt Anders, der prøvede på, at svare på alle spørgsmål. Personligt blev jeg efterladt med en følelse af, at der bliver taget hensyn til fansene, men at hensynet til profitten i sidste ende vejer tungest.
Den anden Workshop var med Mikkel Thygesen, som gav sin meget ærlige og oprigtigte version af sæsonen 2012/13 set fra spillerhøjde. Det var ikke nogen specielt god tid, da spillerne var så optaget af andre ting end det der var væsentligt, nemlig at spille fodbold. Der lå et stort pres på dem, dels for at præstere, dels fordi de nærmest blev belejret af journalister der konstant var på jagt efter udtalelser fra spillerne. Da konkursen for alvor truede, blev spillerne inddraget via det forhandlingsudvalg der blev nedsat. 80% af spillerne var villige til at gå endda meget ned i løn, for at sikre klubbens fremtidige eksistens. Det der i pressen blev hængt ud som uenighed og uvillighed fra spillernes side, var ikke andet end, at spillerne selv var kommet med et forslag som viste sig at være bedre end det klubben var kommet med. Spillernes forslag blev vedtaget og derfra gik det sådan set kun fremad. Der kom en succesrig emission og klubben reddede sig i Superligaen i sidste spillerunde mod Horsens. Thyge ser stadig videoen fra den dag og får gåsehud over det. Der har ifølge Thyge aldrig været så meget kærlighed i Horsens som der var den dag (hvilket undertegnede kun kan give ham ret i. I dag er stemningen vendt tilbage, der er smil på læberne og god stemning til kamp og træning. Også mellem administration og spillere er stemningen på vej op, efter et dyk i forbindelse med feriepengesagen. Spillerne selv gør, hvad de kan for at vise fansene glæden over deres opbakning. De synes stadig der er pres på, når de løber på banen, men det er positivt i dag, hvor der var en klart mere negativ stemning bare en sæson tilbage. Personligt er Mikkel godt på vej, han løbetræner og træner med bold og synes selv han det går fremad. Glæder mig til at se dig på banen igen.
Efter workshoppene var det tid til en afslutningsdebat, men den kunne jeg desværre ikke deltage i, da der var nogle der gerne ville i Hytten og ha’ burger efter konferencen. Men det betyder nu ikke så meget, idet jeg synes jeg havde fået masser med hjem. Hovedkonklusionen for mig er dog, at det er utrolig vigtig at vi fans organiserer os, hvis vi vil have øget indflydelse på vores klub. I Danmark er vi potentielt i en situation, hvor en rigmand kan gå ind og ”købe” klubben og sætte alt og alle udenfor indflydelse. Derfor betyder det en væsentlig forskel om vi er en organisation med godt 3.000 medlemmer i ryggen eller som i de gode gamle dage, hvor der var over 10.000 medlemmer. Des flere medlemmer Brøndby Support og BST har i ryggen, des mere vejer deres stemme i bestyrelsen. Så meld dig ind, det koster kun 300,- kr. pr år. Det er mindre end en spillertrøje og kan ikke slå noget budget i stykker. Til gengæld betyder det meget for os. I workshoppen fortalte Sune, at vi har et opland på potentielt 200.000 fans i Danmark, så der må være grundlag for flere medlemmer. Personligt synes jeg, at jeg gerne vil være med til at præge min klub og at komme trofast på stadion, er ikke længere nok. Skal vi høres, skal vi være mange mange flere end vi er nu.