Endnu et transfervindue er slut. Januars sidste sne er faldet, kalenderen er bladret over til februar, og vejret gør det svært at tyde mellem vinterkulde og istid. Og mens transfertid afløses af ny tomgang i Fodbolddanmark, er det for mig oplagt at kigge tilbage på hvilke ændringer, Brøndbys trup har gennemgået.
Spillere, der har forladt Brøndby IF tæller Osama Akharraz (AGF), Thomas Rasmussen og Kristoffer Munksgaard (begge Lyngby) samt Max von Schlebrügge og Paul Jatta, der p.t. er klubløse efter hhv. kontraktudløb og en ophævet kontrakt.
De umiddelbart største svækkelser her er Akharraz og Rasmussen. Ikke fordi de skulle være faste elementer i startopstillingen, men fordi de er gode backups. Og måske netop det, at de var tiltænkt en sekundær plads i truppen har nok ført til at specielt Akharraz skiftede til AGF. Det kan også let kobles til udtalelserne om at Akharraz og Brøndby ikke kunne blive enige om de økonomiske aspekter af en eventuel kontraktforlængelse. Akharraz huskes nok bedst for sit mål i Europa League kvalifikations-fadæsen mod SV Ried. Thomas Rasmussen er nok mest blevet tilsidesat pga. sin alder. Det var dog med begge spillere klart allerede før transfervinduets åbning, at de ville forlade klubben.
Max von Schlebrügge forlod klubben efter et langt forløb, hvor man prøvede at skibe ham af til andre klubber. Afgangen så ret nær ud allerede fra det øjeblik, hvor man hentede Clarence Goodson ind og Daniel Stenderup samtidig sneg sig ind i startopstillingen. Sandheden er da også at von Schlebrügge efterhånden var oppe i årene og man derfor begyndte at se en ende på hans ophold i klubben. Kristoffer Munksgaard og Paul Jatta vil jeg kun nævne kort, da de ikke rigtig havde slået igennem i klubben. Jatta blev dog da han blev hentet ind spået en stor fremtid for Brøndby.
Og nu til det spændende. For mens fem spillere har forladt klubben, så er én spiller kommet til: Simon Makienok Christoffersen er blevet hentet fra HB Køge, Auri Skarbalius’ tidligere klub. Makienok er ligalandsholdsspiller og var forbløffende tæt på at komme med til sommerens U/21-EM til trods for en tilværelse i 1. division.
Jeg vil godt tillade mig at sige at jeg godt kan være lidt inhabil i min vurdering af Makienoks tilgang til Brøndby, ligesom jeg i sin tid var med Martin Bernburg. Begge inhabiliteteter (hvis det hedder sådan) ligger til bunds i at jeg har en kæmpe fascination af dem. Makienok er dog markant anderledes end Bernburg i sin spillestil.
En af de første ting, man lægger mærke til, når man ser den blot 21-årige Simon Makienok, er hans højde. Han måles ind på lige netop 200 cm, og det medfører nærmest som en naturlov at han er hovedstødsstærk. Faktisk står han noteret for 4 hovedstødsmål i denne sæson, hvor resten af Brøndby-holdet tilsammen har scoret blot 5. Det er selvskrevet at jeg allerede glæder mig til at se, hvad en af Superligaens stærkeste spillere i luften kan levere, når han får serveret bolde af Rommedahl og Krohn-Dehli. Jeg tør i hvert fald roligt sige at Auri nok vil lade spillet blive lidt bredere med Makienoks kvaliteter i luften. Man kan vel egentlig godt sige at han lidt er en type som Duncan, der har en god fornemmelse for at stå på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det bliver spændende at se hvordan holdet klarer sig når nu Rommedahl kan trække længere ud på kanten, hvilket han vist er mere bekvem med.
En ting, der til gengæld ærger mig, er, at holdet ikke er blevet forstærket mere i forsvaret. Små ting ligger og bekymrer mig. Hvem er backup for Jan Frederiksen? Vi har Daniel Norouzi liggende klar i facaden, men kan han bære byrden i tilfælde af en længere skade? Og har vi i lignende situationer virkelig ikke andre bud på højre back end Anders Randrup og Mikael Nilsson? Jeg hører til den der tradition, der foreskriver at en sund trup skal have minimum to spiller til hver enste plads på banen samt et par talenter i hver kæde, og udfra den tanke er det for mig foruroligende at vi kun er besat med Anders Randrup og 33-årige Mikael Nilsson, der begge virker til at mangle noget fart i benene.
Men hvad angår Makienok, så sidder jeg igen med en frygt for at jeg tager lige så meget fejl med ham, som jeg gjorde med Bernburg. Man kan vel bare håbe at det hele bliver bedre til sommer. Beklager, Per B, men først til sommer.