Jeg er af natur, et positivt menneske, med et lyst sind. Jeg ser hellere på mulighder, frem for begrænsninger, – men jeg er også realist, og nu bliver jeg altså nødt til, at forholde mig til virkeligheden, som fan af Brøndby IF.
Jeg er “gift” med Brøndby og som sådan, så er jeg indstillet på, at et sådan forhold indebærer, at man må stå sammen i både medgang og modgang, – men jeg synes efterhånden, at der bliver trukket store veksler på min evne til, at holde ud i modgang, og der kommer ikke så meget tilbage fra holdet og klubben i forhold til følelsen af, at opleve medgang.
Træner Henrik Jensen kritiserer os fans for, at udtrykke vores utilfredshed med holdets præstation og klubbens strategi, – men det er bare for nemt af ham. For vi har, om nogen, stået bag holdet i de senere år, hvor der har været langt flere nedture end opture, – og det er heller ikke Henrik Jensen, som skal stå på mål for Brøndby, som fan, uge efter uge, i forhold til omgivelser – venner, familie og kolleger.
Jeg har, som fan af Brøndby, været “jaget vildt” i de senere år, når det er kommet til snak og holdninger om fodbold og Superligaen, for der findes jo ikke noget bedre, end at håne Brøndby og dets tilhængere for de manglende resultater og det “rod” som har været i klubbens bestyrelse og ledelse. – Så derfor skal min og andres utilfredshed også ses i forhold til, at vi har brug for, at vi kan møde vores omverden, uden at skulle forklare og rationalisere, – men faktisk kan åbne avisen om morgenen uden at se den ene klummeskriver efter den anden stille spørgsmålstegn ved stort set alt vedr. Brøndby IF.
Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke har brug for en tude-kiks eller andre lindrende stimulanser, – jeg piver ikke over, at være fan af Brøndby, tværtimod. Der er ikke noget, som gør mig mere stolt og fuld af varme, end stå på Sydsiden iført min trøje og heppe på Thygesen, Goodson og alle de andre, – men jeg har også brug for, at klubben tilkendegiver deres støtte til mig og os, som fans, – og respekterer os, for vores dedikation og vedholdenhed.
Mit hjerte har valgt Brøndby og det kan aldrig blive anderledes, men netop derfor er det som sker i klubben også noget, som griber ind i min fodbold-mæssige tilværelse på en radikal måde. Jeg er ikke bare en “vinder-fan”, men én som har viet mit fodbold-liv til Brøndby, og som sådan, og i sådan et forhold vil jeg have lov til, at vise, både min glæde, begejstring og også frustration, fordi det, om noget, understreger, at vi “lever” livet på banen og på tribunen sammen, som klub og fans, i medgang og modgang.