Nu er det jo den søde jule-tid, og vi render alle-
sammen rundt og leder efter gaver til vores nærmeste. Og i min søgen efter alt fra under-
bukser til plæne-klippere har jeg opdaget at jeg, for én gangs skyld, har et ægte jule-ønske. Og ja, Jeg ved godt, at jeg er alt for gammel til at tro på jule-manden, – men Sidney Lee findes jo, – så hvorfor skulle den skæggede gamle mand i dannebrogs-farver så ikke også eksistere. Så derfor, – julemand, hvorend du er, her kommer mit ønske:
Kunne du ikke godt sørge for, at alle i Brøndby If i det kommende år blot beskæftiger sig med det, som har været meningen fra begyndelsen af. Altså, at spillerne spiller fodbold, – trænerne står for træningen, – direktørerne dirigerer, – bestyrelsen bestyrer, – sådan at vi som fans får lov til at juble, synge, heppe, hoppe, klappe og huje, og ikke skal rende rundt og forsvare vores klub og alle de beslutninger som måske eller måske ikke bliver truffet. For det har sgu været lidt tungt, at man uge efter uge skal forholde sig til sin omverden med nølende skuldertræk og en beklagende mine hver gang Brøndby og forholdene i klubben har været på plakaten. Og nu må man endelig ikke misforstå mig, for jeg vil til hver en tid forsvare klubben, – men det er bare en lidt sur tjans, når man fornemmer at klubben bag én fedter rundt i manglende visionære idéer og konfliktskyhed.
Så lad mig nu få et år, hvor jeg endnu engang kan møde den omkringliggende verden med en velorganiseret og velfungerende klub i ryggen, – og så stå på tribunen på en lun forårsdag og vise de hvidklædte drenge inde fra byen, at det som har taget dem 10 år at bygge op inde i byen, – kun tager en søndag eftermiddag for drengene fra Vestegnen at besejre på Brøndby stadion, – lad os nu vise dem, at den klub, hvis værdier ikke er til salg, – atter vil rejse og vise sit sande potentiale.
For, kære julemand, – du skal vide, at jeg er Brøndby til jeg dør, og netop derfor har jeg brug for lidt livgivende jule-assistance, således at klubben, jeg og alle vennerne kan gå foråret i møde med en tro på, at Brøndby atter indtager pladsen som Danmarks førende klub, når det kommer til engagement, fællesskab og sammenhold – for så ved jeg med sikkerhed, at sejrene og storheden igen vil finde sig til rette på sin naturlige plads på Vestegnen.
Til slut vil jeg blot sige, for egen regning og i al ydmyghed, at jeg godt ved, at julen ikke kun er en “sød” tid, – og derfor vil jeg også tillade mig at håbe på, at alle dem som har Brøndby i sit hjerte vil sende håb og gode tanker til de mennesker, som i vores klub, kæmper med sygdom, håbløshed og ensomhed, – således at de kan mærke, at de ikke står alene, – og på den måde kan vi alle have en lille andel i, at vi allesammen kan mødes igen, når græsset grønnes, fodboldstøvlerne er snørret og julemanden (og Sidney Lee) forlængst er gået på velfortjent afspadsering.
Glædelig jul og godt nytår til alle i BIF…..