Søndagens premiere mod OB bød på en herlig og fredelig aktion: I starten af anden halvleg tog en fyr med megafon en tur hen langs gå-passagen foran Loxam-langsiden, og råbende opfordrede han tilskuerne til at lette den bagerste ende fra sæderne og leve mere med!
Alpha i aktion
Handlingen blev gennemført af Geenie, medlem af Alpha-fraktionen. Efter dialog med kontrollørerne foran Faxe Tribunen fik han lov til at blive sluset over på langsiden i pausen, og i ti minutter forlod han capo-tårnet på Faxe for at fyre op under langsiden.
Geenie forklarer:
“Vi stemningsskabere har i flere år snakket om at få langsiden med. Det skete spontant, at jeg gik derover fra anden halvlegs start for at få lidt vildskab i de siddende tilskuere, for det skulle prøves af. Folks reaktion var rigtig fed, de rejste sig op, sang med og dansede endda. Det vil vi helt sikkert forsøge igen, for planen er at få langsiden mere i spil.”
Læs mere: