Ungdomstur til Randers

Brøndby Support arrangerer ungdomstur til SAS-liga kampen i Randers søndag d. 16. august.
Turen er for alle medlemmer mellem 13 og 17 år og koster kun 250 kr. inklusiv kamp billet.

Brøndby Support har fået friske kræfter i ungdomsudvalget, hvis formål er at tage sig af de unge medlemmer og lave arrangementer for de unge fans. Denne bustur er et af mange arrangementer som vil finde sted i den kommende sæson.
Vi ønsker med denne slags arrangementer, at øge den positive fankultur i Brøndby og give unge mennesker muligheden for at være samlet om en fælles interesse i trygge rammer.

Denne tur er for medlemmer, der ønsker at følge Brøndby på udebane, i fællesskab med andre unge mennesker, musik, konkurrencer og en masse sjov.
Afgangstiden er tidligere end normalt, da vi har aftalt med Randers at vi kan låne nogle grønne arealer til at spille rundbold og fodbold før kampen.
På turen vil der være salg af mad, sodavand og chips, slik osv., men alkohol vil ikke være muligt at købe. Det er ligeledes heller ikke tilladt at medbringe drikkevarer selv.

Da turen er for unge mennesker er det desuden et krav at der ved køb af turen angives et telefonnummer til en forælder eller værge.
Vi forventer hjemkost i Brøndby kl. ca. 22.30.

Tag med på denne tur og få en uforglemmelig oplevelse!

Klik her for at købe din billet.

Skrevet af

Spred ordet