Esbjerg glæder sig til os

Brøndby Support sender søndag en flok forventningsfulde medlemmer af sted til Esbjerg, og det er med glæde, at vi kan konstatere, at vi for en gangs skyld ikke skal til et stadion, der udsætter os for “særregler”. I stedet ser det ud til, at Esbjerg vil sætte pris på den fest og stemning, Brøndby Support og de fleste supportere generelt ønsker at skabe.

 

Positiv dialog med modstanderen
“Jeg har netop talt med Esbjergs sikkerhedschef i telefonen. Har var yderst imødekommende, og han glædede sig til, at vi kom derover og skabte en fed stemning. Vi søger hele tiden dialogen med omgivelserne, og derfor var det virkelig befriende at få en ordentlig snak og positive meldinger fra en ansvarlig repræsentant fra weekendens kommende modstander. Det viser, at det er muligt at optræde åbent, fair og voksent med gensidig respekt, selvom vi er modstandere på banen,” mener næstformand i Brøndby Support, Michael Duus.

Ordensreglement i Esbjerg
Lad os leve op til den positive indledning på vores besøg på den jyske vestkyst ved at respektere reglerne og ikke misbruge den undtagelsesvise venlighed, vi mødes med.
Se hele ordensreglementet i Esbjerg her.

Læs mere:
Optakt til Esbjerg-Brøndby IF med Gislason, fans, statistik

Skrevet af

Spred ordet