FCK blæser på sikkerheden

De mange tusinde Brøndbyfans der havde håbet at sikre sig billet til Brøndby-afsnittet i Parken den 17. maj kommer til at kæmpe om pladserne, da FCK med ombygningen af Parken som begrundelse har valgt blot at allokere 1.500 billetter til Brøndby IF?s fans mod de normale 3.500. Et tal der i sig selv er meget lavt, og et tal der med den mulige afgørelse på Superligaen i mente må betegnes som latterligt lavt og i strid med DBU?s cirkulære om sikkerhed og orden på stadions.

Med blot 1.500 billetter i Brøndby-afsnittet vil mange tusinde Brøndbyfans i stedet være tvunget ud på de øvrige tribuner, hvor de vil blive blandet med hjemmeholdets tilskuere, i klar modstrid med ovenstående cirkulære. Vi skal derfor opfordre FCK til at allokere minimum det dobbelte antal pladser til Danmarks mest rejsende fans.

Fra Brøndby Supports side skal opfordringen ellers lyde til alle om at sikre sig billet til Parken i god tid, og er Brøndby-afsnittet udsolgt, så køb billet til et af de øvrige afsnit. Gæste-afsnittet er lokaliseret på Øvre A, indgang A11. Prioriter derfor afsnit i nærheden af dette afsnit først, dernæst et hvilket som helst andet afsnit – nedre C og B4/B2 undtaget. Opbakningen til Brøndby IF skal ikke begrænses af et hjemmehold i for små sko.

Parkens tribuneoversigt

Skrevet af

Spred ordet