Optakt til Randers-Brøndby IF

Brøndby Support har taget en snak med anfører Gislason før lørdagens udekamp i Randers. Desuden finder du statistik over de seneste kampe mellem Randers og Brøndby IF.

Statistik
Brøndby IF har ikke de tørre tal i ryggen, når holdet lørdag løber ind på Essex Park foran en flok festglade fans. De seneste to opgør i Randers er blevet tabt, og sæsonens første af tre opgør endte 0-3 på Brøndby Stadion!
Brøndby IF’s seneste fire udekampe mod Randers:
Randers-Brøndby IF
0-2 / 1-1 / 2-0 & 2-1

Interview med Stefan Gislason
-Vi er helt klar

Med 48 timer tilbage til den vigtige udekamp mod Randers FC var det torsdag eftermiddag en koncentreret anfører, der stillede op til en snak om vigtigheden af stor opbakning – ikke mindst i Jylland.

Stefan Gislason, Brøndby Support sender 120 personer afsted lørdag, men der plejer at møde adskillige tusinde gule fans frem i Jylland. Hvordan føles det for jer derovre?

“Det føles næsten, som om vi er på hjemmebane, også selvom vi spiller på udebane, fordi opbakningen til os er så massiv. Brøndbysupporterne er utroligt vigtige for os. Vi hører ofte mere til vores egne fans end hjemmeholdets, og det finder vi helt fantastisk. Vi sætter stor pris på opbakningen, og det bliver aldrig en selvfølge, for vi tager ikke noget for givet.”

Det virker også til at være sjovt for jer, når I efter en sejr går ned og plejer samspil med supporterne?

“Helt sikkert. Især Viborgkampen var helt utrolig, og ikke bare efter, men også før. Allerede under opvarmningen var stemningen meget høj, og bagefter, tjaa… det er jo et specielt minde.”

Hvor vigtigt er det især med opbakningen, når I er mentalt langt væk hjemmefra – som f.eks. i Jylland?

“Hvis vi igen tager Viborg, så får vi lige nogle ekstra procent ud af det, som fansene præsterer! Vi forsøger altid at give 100 procent, men opbakningen kan give lidt ekstra, og specielt i svære kampe som Viborg var det måske de ekstra procent, der gav os sejren? Det er vitalt på udebane at få de ekstra procent.”

Kan fans ligefrem vinde kampe?

“Jeg tror ikke direkte, de kan vinde kampe, men de kan være med til det! Nogle gange kan støtten have en afgørende effekt, når vi mangler det lille ekstra.”

Randers mangler anfører og topscorer Marc Nygaard, hvad siger du til det?

“Det tænker vi ikke på, der kommer jo bare en ny mand på i stedet. Vi skal gøre, hvad vi er gode til og få mere gang i angrebsspillet og stå godt defensivt, så er det nok til sejren, om Nygaard er med eller ej.”

Og et sjovt møde på sidelinien med Brøndbyeren John Faxe bliver det også til?

“Ja, det bliver morsomt.”

Læs mere:

Brøndby Supports to partybusser til Randers

Gislason fortsat anfører

Sæsonstatistik på brondby.com

Skrevet af

Spred ordet